4 kommentarer til “AFLYST – Indbydelse til VO-res julehygge 2021 – AFLYST”

  1. Kære Lene.
    Tak for de trøstende ord. Jeg tager imod tilbuddet om, at du synger en julesang (På loftet sidder…..) for os alle i morgen, lørdag under halvtaget.
    Når jeg reagerer så emotionelt, skyldes det nok følgende:
    Der er 3 milepæle i mit liv – eller man kan kalde det faste ledetråde – som giver grundstrukturen i mit liv. Og det er:
    1: Jomfrufødslen – altså at Josef ikke rørte Maria for at lave Jesus. Det var Helligånden.
    2: At Mette ikke vidste, at det var ulovligt at udrydde alle mink i Danmark.
    3: Gløgg ved juleafslutningen i V.O.
    De to første ligger jo stadig helt fast. Men den sidste er altså aflyst.
    Derfor er det hele lidt svært for mig lige nu.
    Men trods alt glæder jeg mig til din sang i morgen.
    Mange hilsener,
    Søren

  2. Kære Søren
    Det er jo ikke rart at skulle være med til at lægge din jul i ruiner, og jeg håber, din julestemning kan løftes af andet end gløgg☺️. Jeg løber en tur i morgen og snupper en kop kaffe og en lille kage, hvis der er flere ved 13 tiden. Jeg synger med glæde en julesang for dig i det åbne landskab ved klubhuset samme tid. Vil det kunne hjælpe? Jeg kan muligvis finde en nissehue til lejligheden🧑🏻‍🎄, ellers er der en her🧑🏻‍🎄 igen. Hilsen Nissen (Lene)

  3. Kære venner – medlemmer af V.O.
    Gløggen er aflyst. Min jul ligger dermed i ruiner.
    Jeg er på grådens rand. Jeg går ud fra, at beslutningen er stadfæstet på allerhøjeste niveau – og det skal jeg selvfølgelig ikke anfægte.
    Inden jeg bryder ud i uhæmmet gråd, vil jeg dog lige komme med et kompromis-forslag: Er det overhovedet muligt at lave et kompromis?
    Hvis vi nu gør følgende:
    1: Samles på udendørs terrasse – som beskrevet i det nye oplæg.
    2: Der vises Corona-pas ved 1. skridt ind på terrassen (det gjorde vi i IFK i tirsdags –
    55 personer).
    3: Jeg møder frem med gløgg-essens + rødvin + en løs kogeplade, som kan tilsluttes et el-stik hvor som helst. Stor gryde findes i V.O.’s køkken.
    4: En anden frivillig (f.ex. Stig) møder op med 50 æbleskiver, som er lune – opvarmede i Helles ovn. (Det er dog ikke sikkert, at Stig kommer, – men så kunne det jo være en anden).
    5: Jeg medbringer flormelis + paptallerkner + plastkrus.
    6: Birgitte står for kaffen (jeg er nemlig ikke sikker om Helle kommer).
    Da jeg ikke er på Facebook eller andre globale familiære netværk, så kan jeg ikke anmode om “likes”. Men jeg trygler jer om tilkendegivelser: Er der nogen, der bifalder mit forslag? Kan bestyrelsen rokkes i aflysnings-beslutningen?
    Julen er truet.
    Med o-hilsener,
    Søren

Skriv en kommentar