Nye medlemmer – interesseret

Værd at vide som (kommende) nyt medlem

Begynderkursus

Vi holder jævnligt begynderkurser. Hold øje med hjemmesiden for opslag om kommende begynderkursus

Indmeldelse
Du melder dig ind i Viborg Orienteringsklub ved at udfylde blanketten i bunden af siden.
Du er først medlem, når du har betalt kontingent. Kassereren fremsender oplysninger herom.

Kontingent
Man kan være individuelt medlem af Viborg Orienteringsklub eller melde sig ind som familie. Kontingentet for familier afhænger ikke af familiens. Det halvårlige kontingent er:

Senior (fra 21 år)

300 kr.

Familie

600 kr.

Junior (under 21 år)

150 kr.

Familiekontingent forudsætter samme adresse.

Velkommen i klubben
Viborg Orienteringsklub, VO, er en klub, hvor orienteringsløb er hovedaktiviteten. Derfor anbefaler vi, at nye løbere – ung som gammel – deltager i mandagstræningen. Mandagstræningen er orienteringstræning, hvor der er trænere til stede, som kan hjælpe med det tekniske/praktiske.

Klubben
VO er rummelig og har plads til eliteløberen, motionisten og nybegynderen samt alle aldre fra de yngste generationer til de ældste (>80 år). Vi lægger meget vægt på at tilbyde gode træningsløb samt at deltage i både mesterskaber og andre mindre konkurrencer. Vi er med i 3. division i Nordkredsen (Midt- og Nordjylland), hvor vi har brug for alle klubbens medlemmer uanset alder og orienteringsmæssig formåen. Vi lægger desuden vægt på, at så mange medlemmer som muligt bidrager til klubfællesskabet med hver deres evner.

Nøgle til klubhuset
Det er muligt at få en nøgle mod depositum. Henvendelse skal ske til Keld Gade kgadeprivat@mail.dk

Tøj og sko
Når man løber orienteringsløb, er det en god ide at have lange løbebukser eller -tights på, af hensyn til brændenælder, brombær, krat og skovflåter. Når man begynder at bevæge sig væk fra stierne, er det også en god ide at have sko på, der kan stå fast i skovbunden. Der findes o-sko, men almindelige trailsko kan også bruges.