AFFALDSINDSAMLINGSDAG.

Hej alle VO’ere!

 

Så er det atter ved tiden hvor Danmarks Naturfredningsforening

afholder den populære landsdækkende

AFFALDSINDSAMLINGSDAG.

 

For VO-res vedkommende afholder vi arrangementet

Lørdag d. 21. april 2012

Vi mødes ved VO-res klubhus kl. 11.00

 

Vi samler affald ca. til kl. 13.00, hvorefter alt skal vejes og tælles op. Vi synes måske ikke det ser så slemt ud i naturen når vi bare suser af sted i vores biler, men når vi begynder at fokusere på skidtet i vejkanterne, så er der meget mere end vi tror.

Ude i skoven ved lossepladsen plejer der at være nok at komme efter, så det er et godt sted at samle. Vi plejer også at samle langs med Skivevej og Kirkebækvej hvor der også ligger meget skidt. Er der nogen der har forslag til andre steder der trænger til en kærlig hånd, så tager vi også det med.

Jeg skaffer containere og opsamlingstænger og medbringer også poser, sække og veste, men I skal selv medbringe havehandsker.

Efter dagens ihærdige indsats, vil der blive serveret kaffe, brød og kage.

Det er femte år at VO deltager i arrangementet, og det glæder mig at der er interesse for sagen, så jeg håber at rigtig mange af klubbens medlemmer, gerne med familier, har tid og lyst til at bruge en lørdag på at hjælpe os selv med at gøre rent efter skovsvinene.

 

SLEV NE LLILI INSDTAS GRØ NE TSOR FROSLEK

Tilmelding er ikke nødvendig, så bare kom og vær med.

Hilsen Thora

Skriv en kommentar