Meget af det nedenstående kan ses via DOF’s hjemmeside. Se vejledningen.
Inde under Banelægningskonkurrencen finder man under 2004: Forskellige typer stræk, 2005: Langstræk, 2007: Bingoposter. Endelig kan man også kikke under reglementet, hvor der står hvilke baner der skal bruges til de forskellige stævner. NB! Man skal sortere lidt i alle oplysningerne. Ikke alt er relevant for træningsløb og små stævner, men det grundlæggende kan bruges og bør benyttes.

1. Gældende for begynderbane
   • Alle retningsskift skal ske ved posterne indeholde.
   • Et delstræk må kun ét vejvalg og fra 1 til 3 momenter
   • Forklar et moment .
   • Man taler kun om momenter ved ledelinie
2. post skal komme lige ud fra start. Ikke noget med at skulle dreje om hjørner før første post. Og der bruges selvfølgelig ikke fremskudt start.
   • Poster placeres så løberne bliver ledt på vej
   • Her tænkes på stikryds, hvor man så sætter posten en anelse nede ad den sti, løberen skal følge
   • Ikke for langt mellem posterne. Hvis der for langt bliver løberen usikker, da han/hun oftest ikke har nogen afstandsfornemmelse under løbet

  Motto: Det kan kun blive for svært

1. Gældende for let bane
   • Et – 3 momenter af gangen
   • Der må kun bruges fremskudt start hvis denne er synlig fra kortudleveringen. Der må kun være ét lineært vejvalg til første post.
   • Man skal kunne komme til posterne ad tydelige ledelinier.
2. Disse ledelinier kan være stier, tydelige grøfter, tydelige diger, levende hegn osv.
   • Posten må godt stå ved anden definition end ledelinien (hul, punkthøj..), men skal være tæt på og synlig fra ledelinien

Motto: Det bliver lettere for svært end for nemt.

1. Glem alt om at gøre det spændende. Gør det sikkert og trygt for løberen. Variationen kan komme i definitionen
2. Gældende for mellemsvær bane
   • Gerne flere momenter. Her må der gerne komme mange retningsskift. 
   • Vejvalget skal i stor udstrækning kunne gøres via ledelinier, men der skal være et vejvalg, som er hurtigere, som frister til at løbe på tværs. Løberen skal klart kunne se udenomsvejvalgene.
   • Posterne skal stå ved tydelige terrængenstande ikke alt for langt fra ledelinien med et mindre opfang før og et tydeligt opfang efter posten. Fra sidste sikre lineære udgangspunkt må der højst være et kort stræk ind til posten. Banen skal starte let og gøres først sværere efter den første tredjedel
3. Gældende for svær bane
   • Posterne placeres så baneforløbet går på tværs af ledelinier og gerne uden opfang før eller efter
   • Gøres så svær som muligt – lige fra starten. Gerne skjult fraløb.

Hvad gør en bane spændende?

Gælder primært for svære baner, men på mellemsvære kan det også tilgodeses.

Under forudsætning af, at man har overholdt, det gældende for banen, så kan man næsten sige det med et ord: Variation

Man kan variere flere steder: 
Posternes placering. De skal være forskellige. Tit ser man i grøfterige skove, at man har 12 grøfteknæk og 4 andre placeringer. I bakket terræn er det oftest slugter, udløbere o.lign. Det gør det faktisk nemmere for løberen, når han/hun hele tiden skal se efter den samme terrængenstand. Brug f.eks. en sten på blandt grøfterne så er fokus en lidt anden og grøfterne virker forstyrrende.
Retningen på delstrækkene. Ikke 3 poster i træk med næsten samme kompaskurs.
Længderne på delstrækkene. Lang, kort, megalang, kort, kort, kort…Det giver variation i tempo. og i O-teknik. Det er svært at veksle mellem hurtige lange stræk og så langsommere korte stræk. På de lange stræk skal der tages vejvalg. Der skal mindst være 2 vejvalg, gerne 3. Med vejvalg menes 2 foskellige måder at finde frem på. NB! Et højre og et venstre udenomsvejvalg er ikke 2 vejvalg. Eksempel på banen i Undallslund.
Det kan også give variation mellem grov- og finorientering, men ikke nødvendigvis. Lange stræk er ofte grovorientering, hvor man kan forenkle store dele af strækket. (forklar grovorientering) Korte stræk kan bruges som finorientering. Forklar finorientering er. Grov – forenkling. Fin – ingen forenkling på den sidste halvdel af strækket. Strækket skal helst ligge i samme niveau ved fin-orientering. Fin-stræk er oftest under 400 meter.

Hvilke ”fælder ”skal man undgå?

Indløb = udløb.
Hvorfor skal dette undgås? Det er kedeligt. Og de næste løbere får posten forærende. Det kan være svært at undgå på mellemsvær bane, da løberen ofte bruger ledelinierne og så stikker ind til posten for at stikke ud igen til sidste sikre udgangspunkt. Man kan forsøge at lægge banen, så det vil være mere naturligt at fortsætte (ved at der er opfang ret tæt på bagved posten). 
Man skal, når man lægger banen, prøve at sætte sig i løberens sted. Hvad kan han/hun finde på for at komme ind til posten. Nogle tager posten bagfra, det kan man ikke gardere sig imod.

Modløb bør undgås.
Primært af hensyn til vildtet, men også fordi man forærer delstrækket til de andre løbere. Om natten bliver man blændet af de modløbendes lygter.

Slump – Bingoposter
Forklar bingopost. Bingopost i Elitesammenhæng er lidt noget andet (ses på DOF’s hjemmeside).

Undgå delstræk hen over forbudt område.
Forbudt område skal markeres med skravering. Undtaget er sprintbaner, hvor den oliven farve er forbudt område. Dvs. at et gult område med prikker må faktisk godt passeres i dag, hvis ikke banelæggeren har skraveret det.

Undgå ligeledes stræ hen over hegn, der ødelægges, hvis løberne kravler over dem. Folk træder uden samvittighed i dyrehegn og de ødelægges. Skraver området og læg strækket udenom.

Spidse vinkler.
Forærer posten væk til de næste. Lav derfor ”vendeposter”. Helst ikke for mange (1-2 pr.bane).

Transportstræk.
Transportstræk er stræk, hvor der ikke er noget særligt orienteringsmæssigt indhold, men hvor man bare skal have flyttet løberen fra et område til et andet.

Undgå forhindringsløb
O-løb er ikke forhindringsløb. Derfor er det nødvendigt at recognoscere i skoven. Det er ikke god banelægning, at lægge et stræk på tværs hen over 27 fældede rækker af træer, på tværs hvor hegn, som ikke er på kortet, spærrer, med andre ord, skal løberen kunne lægge sit stræk ud fra kortet, således, at han/hun kan undgå disse forhindringer. (De skal være tegnet på kortet, ex. Vindfældet). Ej heller er det god banelægning at lokke folk til at forcere større vandfyldte ”vandløb”, hvor man ikke ved, hvordan bunden er.

Undgå skjul.
O-løb er heller ikke en legen skjul. Posterne skal stå synligt ved terrængenstanden. Atlså ikke proppes ned i det lille hul, og ikke placeres helt inde under den væltede rod. Det er tilladt at sætte den på den anden side af genstanden, men den skal stå frit fremme.

Undgå ”stifræs”

KIK PÅ BANEN MED LØBERENS ØJNE, NÅR DU ER FÆRDIG. PRØV EVT. AT LØBE DEN IGENNEM PÅ PAPIRET OG VURDER, OM DU SELV SYNES, DEN ER SPÆNDENDE.