Nordjydsk 2 dages 2019 blev en regnfuld og blæsende affære. Weekenden startede for de fleste fra Viborg OK, med enten træningsløb eller natprolog fredag. Træningsløbet gik i Kollerup klitplantage og var en mudret affære i en dejlig skov. Parkeringen var vanskeliggjort af de mange dages regn. Ingen marker kunne holde til, at der blev parkeret på dem. Men det var lyst og skoven og posterne var til at finde rundt i.
De der havde valgt fredagens natprolog blev udfordret. Løbet foregik i Svinkløv plantage. Det regnede og banerne var i et meget bakket område (indlandsklitter), med mange tætheder, der var svære “at læse” med det sparsomme lys fra pandelamperne.
Resultater fra fredagens prolog:
23 | Anæus,Grethe | D3 | 47:02 +17:21 |
22 | Gade,Keld | H2B | 1:06:44 +31:45 |
46 | Gade,Pia | D3 | 1:17:57 +48:16 |
31 | Nielsen,Lene Stick | D3 | 50:59 +21:18 |
2 | Rasmussen,Jess | H2B | 42:52 +07:53 |
Lørdag og søndag foregik fra en AMU skole i kanten af Tranum plantage. Samme stævneplads begge dage. Selv stævnepladsen skulle vise sig at være en udfordring. Hvis det ikke var mudret, stod der decideret adskillige centimeter vand overalt. Bare det at finde en (næsten) tør plet til klubtelt var svært.
I skoven var situationen den samme. Vand overalt. Store dele af skoven stod under vand, og det var nødvendgt at løbe gennem alt dette vand. Området var rigtig fint med mange fine detaljer, men vandet og blæsten står stærkest tilbage i erindringen.
Resultater fra lørdagens langdistance:
8 | Anæus,Grethe | D60A | 41:00 +08:07 |
21 | Bach,Birgitte | D60A | 56:13 +23:20 |
21 | Barrett,Stig | H60A | 59:12 +14:24 |
52 | Baagø,Allan | H50A | 1:28:54 +39:05 |
9 | Baagø,Freya | D-10B | 46:31 +17:25 |
2 | Elkjær,Søren | H70A | 41:47 +00:32 |
12 | Gade,Jakob | H40A | 1:53:20 +36:12 |
14 | Gade,Josephine Friis | D-14B | 37:40 +13:59 |
5 | Gade,Keld | H65A | 48:53 +05:27 |
14 | Gade,Pia | D65A | 1:00:12 +23:43 |
17 | Gade,Tine Juul | D21A | 1:44:33 +44:34 |
26 | Nielsen,Lene Stick | D50A | 1:01:07 +23:04 |
33 | Nikkel,Helle | D50A | 1:03:44 +25:41 |
DNS | Olsen,Jimmi | H40A | 00:00 |
3 | Rasmussen,Jess | H60A | 48:07 +03:19 |
53 | Skovsgaard,Svend Erik | H60A | 1:31:34 +46:46 |
Søndagen var uden regn, for de fleste deltagers vedkommende. Kun dem med starttider omkring eller efter klokken 12:00 blev våde “fra oven”. Det blev et voldsomt blæsevejr og bl.a. færgerne til Norge sejlede ikke, så rigtig mange nordmænd blev fanget i Danmark og måtte se sig om efter en ekstra overnatning.
Birgitte, Svend Erik, Helle og jeg havde henlagt weekenden (tiden hvor vi ikke var på stævnepladsen) til et sommerhus i Rødhus. Her havde vi selskab af Jørgen og Grethe. Det var et vældig hyggeligt sommerhus, der kun lå 500 meter fra vandet, så vi kunne høre bølgerne fra sommerhuset.
Nogen (vi nævner ingen navne, men ikke en fra Viborg OK) sørgede for ekstra underholdning lørdag eftermiddag. Så vi fik besøg af en flink mand fra lokalområdet, med sin ladbil, der kunne trække en bil fri :).
Resultaterne fra søndagens mellemdistance:
7 | Anæus,Grethe | D60A | 36:25 +06:24 |
20 | Bach,Birgitte | D60A | 51:24 +21:23 |
20 | Barrett,Stig | H60A | 45:34 +13:13 |
33 | Baagø,Allan | H50A | 46:13 +12:29 |
10 | Baagø,Freya | D-10B | 50:22 +25:57 |
2 | Elkjær,Søren | H70A | 40:01 +00:24 |
14 | Gade,Jakob | H40A | 47:31 +13:15 |
11 | Gade,Josephine Friis | D-14B | 40:29 +16:39 |
2 | Gade,Keld | H65A | 34:51 +01:01 |
11 | Gade,Pia | D65A | 48:05 +15:10 |
17 | Gade,Tine Juul | D21A | 55:43 +19:06 |
22 | Nielsen,Lene Stick | D50A | 1:01:12 +18:42 |
37 | Nikkel,Helle | D50A | 1:21:01 +38:31 |
DNS | Olsen,Jimmi | H40A | 00:00 |
1 | Rasmussen,Jess | H60A | 32:21 +00:00 |
48 | Skovsgaard,Svend Erik | H60A | 1:14:31 +42:10 |
Du har ret Stig: Nordjysk 2-dages var en våd og stormfuld begivenhed. Billederne på nethinden er af kulørte klubtelte, som – blafrende i stormen – søgte at holde fast i egne barduner, – hele tiden på nippet til at blive flænset og kylet væk – mod Sverige. Keld havde sørget for, at vores telt stod ret solidt i læ – og blev stående som en rolig oase i den vilde vind. Jeg vil huske min første post – søndag – hvor jeg havde et ret langt stræk ad skovvej – langs en våd grøft. Problemet var, at jeg knap var i stand til at se, om jeg løb på vejen eller i grøften – – der var vand over alt. Og synet af løbere om lørdagen, som på vej ud mod startstedet hoppede fra tue til tue straks fra stævnepladsen – i et forsøg på at undgå våde fødder allerede før start. Men søndag havde alle opgivet den tanke: Da vadede vi alle lige gennem samme vådområde – i erkendelse af, at våde fødder var uundgåeligt.
Jeg er den lykkelige ejer af våd-sokker. Dem løb jeg og tænkte meget på begge dage. De lå hjemme i skuffen.
Men Ålborg magtede det udmærket: Det hele fungerede: Kiosk-teltet var sat op professionelt – og rokkede sig ikke af stedet. Og så var det fyldt hele tiden af nordmænd som søgte læ (og så et par danskere). Parkering var etableret på AMU-centeret – i en helt uoverskuelig labyrint af solide p-steder. Man undgik således græsmarker, hvor 600 biler uvægerligt ville være kørt fast i mudder. Nordjysk 2-dages har altid et element af overraskende vejr – som det ligger i marts: Jeg har oplevet snestorm,- forårssol, – regn, – og nu storm og regn sammen. Jo – alt i alt to festlige dage.
Søren E